Publicering og deling
Når din video skal publiceres og deles ansvarligt
Når din video ligger sikkert i Dream Broker, er dokumenteret med metadata og har undertekster, kan du publicere og dele den.
På denne side får du overblik over;
- hvad der skal være opfyldt, før en video må publiceres eller deles.
- hvor du må publicere videoen.
- hvor du må (og ikke må) dele den,
- og hvordan du deler videoen sikkert og i overensstemmelse med Gladsaxes retningslinjer og GDPR.
Før du deler
Du må kun dele videoen, når alle fire grundkrav er på opfyldt.
Åbn hvert punkt og tjek, at din video lever op til kravene.
Din video skal opbevares lovligt og forsvarligt, før du må dele den.
Det betyder, at videoen skal være;
- uploadet i Dream Broker.
- publiceret på en kanal, der tillader deling (typisk en grøn kanal).
Læs om: Sikker opbevaring af din video
Læs om: Dream Broker
Læs om kanalbeskyttelse på Kompas
Inden du deler din video, skal samtykket på alle medvirkende være:
- indhentet skriftligt eller mundtligt
- journaliseret i det relevante fagsystem'
- registreret på videoen i Dream Broker med korrekte tags:
“Samtykke” eller “Oplysningspligt: Okay”
Læs om: Procedure for skriftligt samtykke
Læs om: Procedure for mundtligt samtykke
Inden du deler din video, skal den være registreret med obligatoriske metadata, så den let kan findes, spores og slettes korrekt.
Det betyder, at nedenstående metadata skal være registreret på din video i Dream Broker:
- titel
- beskrivelse
- optagedato
- formål
- oplysninger om deling i “Private bemærkninger”
Læs om: Obligatoriske metadata - Sådan dokumenterer du din video
Undertekster er et lovkrav. Du må ikke publicere eller dele din video uden.
Underteksterne skal:
gengive tale, væsentlige lyde og relevante handlinger retvisende, så videoen er tilgængelig for alle
- være færdige og kvalitetssikrede
- være produceret korrekt efter de faglige principper
enten være publiceret sammen med videoen i Dream Broker eller ”brændt” ind i videoen i et video-redigeringsprogram
Læs mere på siderne:
Webtilgængelighed
Undertekster
Undertekster i Dream Broker
Når alle fire grundkrav er på plads, er videoen klar til at blive publiceret og delt ansvarligt.
Alt du skal vide om publicering
For at vælge den rigtige handling skal du kende forskellen på publicering og deling.
Publicering
Publicering betyder, at du placerer videoen på en kanal i Dream Broker, så relevante medarbejdere kan se den.
I Gladsaxe er det en intern handling, der sikrer, lovlig og korrekt opbevaring af videoen.
Deling
Deling betyder, at videoen bliver synlig udenfor Dream Broker, for eksempel via:
gladsaxe.dk eller subsites, der tilhører Gladsaxe Kommune
Kompas
sociale medier via Gladsaxes centrale og decentrale kommunale profiler
e-mail og teams
Deling må kun ske, når alle grundkrav er opfyldt.
Når alle grundkrav er opfyldt, må du dele videoen, hvis den ligger på en kanal, der tillader deling.
Kanalens farve afgør, hvilke modtagere der lovligt kan få adgang til videoen i Dream Boker
Grøn kanal
Kan bruges til offentlig deling, fx gladsaxe.dk og sociale medier.
Kræver hverken adgangskode eller VPN.Gul kanal
Kan kun deles internt. Modtagere skal være på Gladsaxe Kommunes netværk (eller via VPN).
Må ikke deles offentligt.Rød kanal
Indeholder fortroligt materiale og må kun deles med faglige modtagere med legitimt behov.
Kræver både netværksadgang og adgangskode. Må aldrig deles bredt.
Læs om kanalbeskyttelse på Kompas
Offentlig deling
Du må dele videoen offentligt, når kanalen tillader det, og samtykket dækker offentlig visning:
Gladsaxe.dk
Kommunale subsites
Gladsaxes centrale eller decentrale profiler på sociale medier
Intern deling
Du må dele internt, når delingen passer til formål og beskyttelsesniveau:
Kompas
Aula
Teams eller andre faglige arbejdsfællesskaber
Adgangsbegrænsede Dream Broker-links
Sikker deling
Når du vil dele videoen via e-mail, sikker mail eller e-boks, skal du altid sende et link til videoen fra Dream Broker, aldrig selve videofilen.
Du må kun dele videoen, hvis kanalens beskyttelsesniveau tillader, at modtageren kan se den.
Du bør undlade at dele videoen, når:
- indholdet kan virke udstillende eller krænkende
- videoen viser borgere i sårbare situationer
- samtykket ikke dækker den ønskede deling
- videoen ligger på en kanal, der ikke tillader deling
- videoen indeholder følsomme personoplysninger uden relevant hjemmel
- formålet ikke retfærdiggør en bred visning
Er du i tvivl om en offentliggørelse?
Kontakt SKOHR-Kommunikation for rådgivning.
Af hensyn til databeskyttelse må du ikke publicere eller dele videoer via åbne eller uautoriserede tjenester.
I Gladsaxe er det ikke tilladt at dele videoer på:
YouTube
Vimeo
Facebook (privat deling)
Dropbox
Google Drive
iCloud
eller andre åbne eller uautoriserede videotjenester
Disse platforme lever ikke op til kravene om sikker opbevaring af personoplysninger.
I Gladsaxe skal videoer med persondata altid publiceres i Dream Broker.
Du er klar til at publicere og dele din video
Når alle grundkrav er opfyldt, er din video sikker, lovlig og klar til at blive delt. Vælg det, der passer dig bedst nu.