Tinyfarms
Anbefaling: Programmér et drivhus
Tinyfarms er et programmerbart interaktivt lille plantelaboratorium, der kan inspirere elever til at dyrke og udforske op til ni planter i en periode i fag som biologi, natur og teknik eller i naturfaglige projektforløb. Tinyfarms indbyder elever til at udfolde sig undersøgende sammen med planter og teknologier.
Værd at vide om Tinyfarms
Tinyfarms kan bruges af elever fra 3. til 10. klasse.
Brug Tinyfarms som en del af et projekt, hvor eleverne skal forholde sig til miljøproblemstillinger, der inspirerer eleverne til at tænke innovativt og kritisk, mens de samtidig udvikler deres programmeringsevner, når de opretter simple og avancerede programmer til at kontrollere vækstforholdene i deres plantelaboratorium.
Eleverne kan programmere planternes vækstforløb via PC eller iPad, når de er logget ind på Tinyfarms hjemmeside.
Via Tinyfarms kontrolpanel kan eleverne indstille væksthusets justerbare LED-lampe i mange forskellige farver, som får planterne til at spire og vokse. Tinyfarms elektriske pumper sørger for tilførsel af gødning og vand. Ligesom væksthusets sensorer måler temperatur, fugtighed og CO2-koncentration baseret på indstillinger, som eleverne laver og programmerer.
Eleverne kan også følge planternes udvikling via det indbyggede programmerbare kamera, der løbende tager billeder, og viser dem som en stopmotion-filmsekvens.
Dag 1 | Dag 13 | Dag 22 | Dag 30 |
---|---|---|---|
| |
Tinyfarms bruger ikke personoplysninger: Det interaktive plantelaboratorium styres og programmeres via Tinyfarms hjemmeside, som kræver et brugerlogin, der er koblet op til den enkelte enhed.
Loginoplysningerne vises i displayet på forsiden af Tinyfarms væksthus og kan benyttes af alle.
Produktnavn | Antal | Pris (2024) |
---|---|---|
Tinyfarms startpakke
Næringsstofpakke med:
| 1 | Kr. 9.995,- |
Pris ekskl. moms | Kr. 9.995,- |
Lån Tinyfarms på GPV
Vi udlåner 1 stk. Tinyfarms væksthus.
Når du ønsker at låne vores Tinyfarms væksthus, bedes du sende din bestilling til os på mail: gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vær venlig at inkludere følgende oplysninger i mailen:
Bestilling af Tinyfarms:
- Antal: 1 stk.
- Låneperiode: Specificer den ønskede afhentnings- og tilbageleveringsdato:
Afhentning: dd.mm.år
Tilbagelevering: dd.mm.år - Kontaktoplysninger:
- Navn:
- Telefonnummer:
- Daginstitution, skole eller forening i Gladsaxe:
Bemærk venligst, at vi kun udlåner til arbejdsrelaterede formål for ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune.
Du skal afhente og tilbagelevere Tinyfarms væksthuset i vores åbningstider.
Vi pakker din bestilling, så den er klar til afhentning den dato, som du angiver i bestillingsmailen.
Du får besked pr. mail når, din bestilling er klar til afhentning på GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.