Greenscreens og godt lys
Lærervejledning til foto- og videostudie i skolen
Om professionelle baggrunde
Læs om de forskellige professionelle baggrunde, der findes, og hvilke fordele de hver især har. Du kan også finde ud af, hvad chromakey og chromakey farvespild er, og hvad det betyder i en foto- eller videoproduktion. Ligesom du også kan finde ud af, hvilken farve og størrelse den professionelle baggrund skal have.
Alt du skal vide om:
Professionelle baggrunde; blue- og greenscreens er typisk malet blå eller grønne, eller lavet af stof i samme farver.
Blue- og greenscreen baggrunde er værktøjer, der bruges til at skabe virtuelle baggrunde under foto- og videoproduktioner – også kaldet chromakeying.
Chromakeying er en teknik, der bruges i foto- og videoproduktioner til at isolere og erstatte et objekt eller en person fra en bestemt baggrund med et billede/video eller en virtuel/fiktiv baggrund under efterbehandlingen.
Farven, der erstattes, er ofte blå eller grøn og kaldes ”key color” eller ”chromakey color”. Blå og grønne farver anvendes, fordi begge farver er sjældne i menneskelig hud og hår.
Bluescreens afgiver mindre refleksion på lyshårede aktører og objekter sammenlignet med grønne screens, der kan have tendens til at give chromakey farvespild. Det kan dog være fordelagtigt at have begge muligheder til rådighed, hvis der er aktører med henholdsvis grønne eller blå outfits.
Refererer til en situation, hvor den grønne eller blå baggrundsfarve, som aktørerne er filmet eller fotograferet op ad, ved et uheld bliver blandet eller reflekteret på aktørerne eller objekterne i billedet. Det betyder, at det er svært at fjerne baggrunden i post-produktionen.
Undgå chromakey farvespild ved at sikre at;
- chromakey baggrunden hænger jævnt uden rynker, buler eller sprækker
- chromakey baggrunden er oplyst ensartet og ligeligt
- aktørerne ikke bevæger sig ud af chromakey baggrunden
Screens til chromakeying fås i mange forskellige størrelser. For at filme to til tre aktører inden for den valgte farve, anbefales en størrelse på 3x6 meter. Der findes også mindre løsninger, som er egnet til at filme og fotografere enkeltpersoner.
Materialevalg og montering
Nedenfor har vi samlet et overblik over, hvilke screen-materialer der findes, og hvilken håndtering de enkelte materialer kræver, når de skal vedligeholdes, samt hvad de skal monteres på.
Alt du skal vide om:
Papirbaggrunde giver en jævn baggrund i studiet, og kan rulles op efter brug. Findes i flere størrelser og farver.
Vedligeholdelse: Rens papirbaggrunden med en meget opvredet fugtig klud. Når papirrullen har nået grænsen for rengøring, kan det beskidte stykke klippes af og nyt rulles ud.
Vejledende pris: kr. 545,- pr. chromakey-rulle i størrelse 272 x 1100 cm.
Montering af papirbaggrunde på stativ
Transportabelt baggrundsstativ designet til papir- og stofbaggrunde.
Vejledende pris: kr. 885,- i størrelse 225 x 400 cm med en max højde på 280 cm.
Montering af papirbaggrunde på væg/loft
Expandere og beslag til ophængning af tre papir- og venylbaggrunde på væg eller loft.
Vejledende pris: kr. 495,-
Stofbaggrunde er ideelle til chromakey produktioner, fordi de hænger stabilt og krøller minimalt, når først det er monteret. Findes i flere størrelser og farver.
Vedligeholdelse: Kan maskinvaskes, når de bliver beskidte. For at undgå chromakey farvespild i produktionen, bør stofbaggrunden stryges inden ophængning.
Vejledende pris: kr. 545,- pr. chromakey-baggrund i størrelse 300 x 600 cm.
Montering af stofbaggrunde
Transportabelt baggrundsstativ designet til papir- og stofbaggrunde.
Vejledende pris: kr. 885,- i størrelse 225 x 400 cm med en max højde på 280 cm.
Vinylbaggrunde er en langtidsholdbar investering. Findes som greenscreen i forskellige størrelser.
I kraft af materialets iboende reflektionsevne, er vinylbaggrunde svære at belyse. Derfor bruges vinylbaggrunde ofte som gulv.
Vælger man vinylbaggrunden som kulisse, skal man sikre et lavt og jævnt spredt lys, så potentielle refleksioner reduceres.
Vedligeholdelse: Ved smuds, kan der vaskes direkte med en fugtig klud på vinylen.
Montering af vinylbaggrunde på væg/loft
Expandere og beslag til ophængning af tre papir- og venylbaggrunde på væg eller loft.
Vejledende pris: kr. 495,-
Højt performende chromakey green screen maling, som både kan bruges på gulve og vægge.
Søg tilladelse til at male: Husk at søge tilladelse til at male hos Gladsaxe Ejendomscenter, inden arbejdet påbegyndes.
Vedligeholdelse: Ved smuds, kan der vaskes direkte med en fugtig klud på malingen.
Vejledende pris: kr. 1.799,- for 6 kvadratmeter maling.
Godt lys
Uanset hvilken chromakey baggrund elevernes foto- eller videoproduktionen er optaget på, er resultatet og dermed også kvaliteten af deres chromakeyingen afhængig af, hvordan baggrundskulissen er oplyst under produktionen.
Nedenfor har vi samlet et overblik over, hvilke professionelle lamper, der findes på markedet inden for belysningssetups til foto- og videoproduktioner.
Alt du skal vide om:
Nanlite FS-200 LED 2 light kit med stativ
Dette komplette softbox-sæt fra Nanlite er designet til at give god belysning med LED-lys.
Vejledende pris: kr. 6.635,-.
Nanlite Kit Nanlite 3 light kit 600CSA w/Trolley Case & Light Stand
Dette frontlys-sæt fra Nanlite er bygget til at give rigeligt med lys, uden at forvrænge farvebalancen, under en foto- eller videoproduktion.
Vejledende pris: kr. 9.261,-.
Amaran P60x 3-light Kit
Dette frontlys-sæt indeholder de bedste farvetemperatur justerbare LED-paneler i deres klasse.
Vejledende pris: kr. 5.999,-.
Stativ til frontlys
Visico LS-8008CK Lampestativ
Professionelt studiestativ til foto- og videolys.
Vejledende pris: kr. 295,- pr. stativ
_______________________________________________
Samlet pris for sættet
Frontlys-sæt fra Amaran kr. 5.999,-
3x Visico lampestativ á kr. 295,- kr. 855,-
Vejledende pris alt kr. 6.884,-
Book en tekniker på GPV
Hvis du har behov for hjælp til at samle og/eller opsætte skolens nyindkøbte studioudstyr, kan du booke en tekniker ved at skrive til gpvbestilling@gladsaxe.dk.
Husk at angive: Navn, telefonnummer, mail, skole, samt hvornår du ønsker teknikerhjælp.
En tekniker koster 300 kroner i timen.
Leverandør
Som ansat i Gladsaxe Kommune, skal du benytte kommunens elektroniske indkøbssystem, TrueTrade, hvor det er muligt.
AV CENTER København, der er godkendt SKI-leverandør, forhandler alle screen- og belysningssetups, der er omtalt i denne anbefaling.
Udstyret bestilles og betales direkte hos AV CENTER via TrueTrade.
Har du ikke adgang til TrueTrade?
Hvis du eller en kollega skal have adgang til indkøbssystemet, skal der bestilles en adgang via Kommunens autorisationsblanket.
Læs mere om, hvordan du får adgang til TrueTrade på Kompas.