Skip til hoved indholdet Søg Søg

Bubbles

Øg elevers læringsudbytte med støjdæmpende høretelefoner

Bubbles støjdæmpende høretelefoner til børn med koncentrationsbesvær i skolen

Fokus og ro - midt i klasselokalet

Bubbles er et lydsystem, som hjælper elever med koncentrationsbesvær til bedre at fokusere under undervisningen.

Med støjreducerende høretelefoner og direkte lyd kan læreren skabe en personlig læringsboble, hvor eleven oplever mindre støj og øget mulighed for fordybelse.

Værd at vide om Bubbles' støjdæmpende høretelefoner

Skoleledere, lærere og pædagoger.

Bubbles er udviklet til elever med generelle koncentrationsudfordringer - ikke nødvendigvis elever med en diagnose. Systemet kan understøtte elever, der har gavn af at skærme sig fra omgivelserne i korte eller længere perioder.

Brug Bubbles til at styrke elevernes mulighed for at deltage i undervisningen, når omgivelsernes lyde ellers forstyrrer. Systemet egner sig især til:

• Tavleundervisning og oplæg

• Selvstændigt arbejde ved egen plads

• Situationer, hvor eleven har behov for at trække sig fra støj

Bubbles anbefales ikke til gruppearbejde eller elever med udpræget hyperaktivitet og impulsivitet, da systemet bygger på en vis grad af ro og stillesiddende koncentration.

Bubbles består af følgende:

  • Støjreducerende høretelefoner (flere støjniveauer, fx 66 %, 75 %, 82 %)
  • En mikrofon, som læreren bærer på øret
  • En touch-baseret controller til styring af forbindelser

Med et enkelt klik vælger læreren, hvilke elever der skal modtage lyd, og dermed oprettes en personlig lydkanal direkte til den enkelte elevs headset.

Systemet skaber en lukket lydforbindelse mellem lærer og elev. Eleven hører underviseren direkte i sit headset, samtidig med at udefrakommende støj dæmpes.

Der kan være op til seks elever i hver klasse med egen Bubble.

Eleven kan selv tage høretelefonerne af og på afhængigt af behov og undervisningsform.

Det er let at komme i gang med Bubbles. Start med én eller to elever i klassen og lav en handleplan sammen med forældre og eventuelt PPR.

Introducer systemet som et redskab, eleven kan bruge og gradvist lære at administrere selv.

Husk at:

  • Oplade både headset, mikrofon og controller
  • Vurdere, hvornår eleven har gavn af at bruge høretelefonerne – og hvornår de med fordel kan lægge dem væk

Informere forældre og elever om formålet og aftale løbende evaluering

GPV tester Bubbles sammen med udvalgte skoler i Gladsaxe

I efteråret 2025 tester vi Bubbles på udvalgte skoler i Gladsaxe. Vil du være med?
Du har mulighed for at afprøve Bubbles i din undervisning – enten med hele klassen eller enkelte elever.

Send en mail til os, hvis du vil vide mere eller være en del af testperioden.

Værebrovej 156 C
2880 Bagsværd

Telefon: 39 57 62 62
gpv@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-torsdag: 8:00-16:00
Fredag: 9:00-14.30

Find os

Kontakt os

Pressemeddelelser

EAN: 5798008694271

CVR. Nr.: 62 76 11 13

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback