Grafisk illustration
Grafiske illustrationer giver dig mulighed for at kommunikere komplekse ideer på en enkel og visuelt tiltalende måde, uanset om det er i undervisningsmaterialer, spil, plakater eller processer.
Vi skaber grafiske illustrationer til både digitale og trykte medier.
Værd at vide om grafiske illustrationer
Før du sender din bestilling, skal du beslutte, hvad illustrationen skal kommunikere, og hvem den er rettet mod. Forskellige målgrupper kan have forskellige præferencer, eksempelvis en legende stil for børn og en professionel tone for voksne.
Farver har stor betydning for stemningen i en illustration. Varme farver som rød og gul kan skabe energi og opmærksomhed, mens kolde farver som blå og grøn kan virke beroligende eller professionelle.
Lad dig inspirere af Gladsaxes designlinje, som indeholder fjorten farver, som alle kan kombineres på tværs eller anvendes som kontrastfarver.
Hvordan elementerne er arrangeret i illustrationen, er afgørende for dens læsbarhed og effekt. Der skal være en god balance mellem plads, billeder og tekst, så illustrationen ikke virker overfyldt.
Mindre kan ofte være mere.
En simpel illustration kan være mere effektiv til at kommunikere en besked end en kompleks, da den er lettere at afkode hurtigt.
Bestil en grafisk illustration
Få dine digitale tegninger og designs til at skille sig ud med skræddersyede grafiske illustrationer. Uanset om du har brug for illustrationer til en proces, en plakat, et spil eller et kort, kan vi hjælpe dig med at skabe visuelle løsninger, der matcher dine visioner og behov.