Særligt om lokale 5 og 6
Facilitér møder med lokalernes faciliteringsredskaber
I lokale 5 og 6 finder du redskaber til at facilitere små og store processer. Redskaberne er enkle at anvende i et planlagt møde.
Læs mere om lokalernes faciliteringsredskaber nedenfor eller download vores onepager.
Faciliteringsredskaber
Billeder er med til at skabe et nuanceret og friere sprog. Mange oplever, at ordene kommer flydende, og at historien nærmest fortæller sig selv, fordi man får ordene foræret, når man taler ud fra billeder.
Formål
Brug blandt andet Dialoogle kortene under samtaler, brainstorms eller afstemme forventninger til et seminar, workshop eller udviklingsprojekter.
Anvendelse
Spred kortene ud på gulvet eller et stort mødebord, og lad mødedeltagerne vælge et motiv, som de skal tale ud fra.
Scanario Cards viser typiske situationer, der forekommer i teams og organisationer.
Situationerne bliver vist som visuelle metaforer i form af; transformation, udvikling, konflikt, kommunikation, ressourcer, ledelse, mål og vision.
Anvendelse
Brug kortene til at finde frem til centrale spørgsmål, tale om motiver og følelsesmæssige tilstande, eller få folk et skridt tætter på åben dialog.
Tal om relevante emner, aktivér et teams ressoucer, diskutér teamets nuværende behov, tal om processer og opgaver, træn feedback og udvikl visioner.
Tal om ledelsesemner, ledelsesroller, håndtering af konflikter, reaktioner og videndeling.
Brug faciliteringsboldene til at reflektere mere nuanceret og personligt under en opsamling, evaluering eller feedback-runde.
Se vejledning ved boldene i lokalet.
Anvend lokalets timeglas i jeres processer.
Timeglassene viser 15 sekunder, samt to, fem, ti og 15 minutter.
Vi kommunikerer og opfatter alle sammen med forskelligt. Med reality check 1 og 2 kan man forbedre sin evne til at kommunikere og lytte til andre, samt koordinere de informationer, man får.
Formål
Kommunikation med fokus på afsender og modtager, tvetydighed af meddelelser, aktiv lytning, kommunikation gennem deltagernes individuelle opfattelse af verden, udvikling af et fælles "sprog", samt træne samarbejde, der arbejder hen imod et fælles mål.
Anvendelse
Hver deltager får et stort billedkort, der tilsammen danner en sammenhængende historie. Det er ikke tillads at vise sit billedkort til de andre.
Find den rigtige rækkefølge billedkortene skal ligge i, ved at beskrive jeres kort til hinanden en efter en.
Som afslutning placeres alle billeder samtidigt på gulvet. Teamet kan derefter nyde den visuelle "wow effekt".
Har I brug for en lille pause, eller skal I finde på noget nyt? Så brug fortælleterningerne.
Formål
Fortælleterninger er oprindeligt udviklet som et kreativt problemløsnings-værktøj. Det virker, fordi hjernen tænker i billeder, og vil finde nye måder at forbinde billederne med det spørgsmål, du arbejder på at løse.
Anvendelse
Slå med terningerne, og digt en lille historie ud fra terningernes figurer. Historien skal begynde med:
"Der var engang...".
Fortsæt hinandens historier ved at kaste med terningerne. Som der kommer nye illustrationer til, bliver det sværere at fortsætte historien.
Brug lokalets forskellige grafiske skabeloner under idégenering, samtale, proces og evaluering.