Skip til hoved indholdet

Ozobot

Ozobot robotter, der er programmeret til at styre efter farvede striber

Værd at vide om Ozobot

Brug Ozobot robotterne Ozo Bit og Ozo Evo sammen med børnehavbørn i alderen 3 til 6 år samt skoleelever i 0. til 10. klasse.

Ozobot er en lille robot, der styres og programmeres af farvede striber. Det er enkelt at tegne dem på papir, men de kan også klæbes på eller være færdigtrykte baner. 

I en app kan baner tegnes med en finger på en iPad. Den avancerede Evo har indbygget flere sensorer og kan styres med bluetooth.

Inspiration

Unik programmering gennem farvekoder, der kan få Ozobotten til blandt andet at skifte fart, dreje, snurre rundt og blinke.

Brug Ozobot til at arbejde med programmering, eller brug den til at lave fremdrift og variation i forløb med fokus på andre fagligheder.

  • Ozobot er fascinerende, fordi den er så lille.
  • Tape og bøjet papir bliver let uoverstigelige forhindringer for de små hjul.
  • Ozobot kan indgå i mange lege og læringsscenarier.
  • For at Ozobot skal køre stabilt, skal stregerne have en konstant bredde. Det kræver nogen motorisk kontrol (8-10 år) at tegne, så det virker med de medfølgende tusser. Alternativt kan der bruges færdige baner, eller lave baner med selvklæbende striber, der klippes til. 

Ozo Bit og Ozo Evo kan bruges uden app.

App optimerer Ozo Evo's muligheder

Vil du have det fulde udbytte ud af Ozo Evo, anbefaler vi, at I bruger appen Evo by Ozobot. 

Evo by Ozobot
Se Ozobots inspirerende undervisnings- og læringsforløb Se GPV's Ozobot playliste på YouTube

Lån Ozobot på GPV

Vi udlåner 13 stk. Ozobot Bit og 19 stk. Ozobot Evo. 

Vi udlåner en Ozobot temabane, som kan bruges til at finde på og lave opgaver til de mange 'stationer', Ozobotterne kan besøge på deres tur rundt på temabanen.

Når du ønsker at låne Ozobots, bedes du sende din bestilling til os på mail: gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vær venlig at inkludere følgende oplysninger i mailen:

Bestilling af Ozobot Bit og/eller Ozobot Evo

  • Antal: Angiv, om du vil låne Ozobot Bit og eller Ozobot Evo, eller begge Ozobotter, samt hvor mange af hver Ozobot variant, du ønsker at låne.
  • Låneperiode: Specificer den ønskede afhentnings- og tilbageleveringsdato:
       Afhentning: dd.mm.år
       Tilbagelevering: dd.mm.år
  • Kontaktoplysninger:
       - Navn:
       - Telefonnummer:
       - Daginstitution, skole eller forening i Gladsaxe:

Bemærk venligst, at vi kun udlåner til arbejdsrelaterede formål for ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune.

Du skal afhente og tilbagelevere robotterne i vores åbningstider.

Vi pakker din bestilling, så den er klar til afhentning den dato, som du angiver i bestillingsmailen.

Du får besked pr. mail når, din bestilling er klar til afhentning på GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter. 

Find vej til GPV.

Bestil Ozobot

Værebrovej 156 C
2880 Bagsværd

Telefon: 39 57 62 62
gpv@gladsaxe.dk

Åbningstider i uge 42 - Efterårsferien

Mandag-fredag: 9:00-13:00

Åbningstider

Mandag-torsdag: 8:00-16:00
Fredag: 9:00-14.30


Find os

Kontakt os

Pressemeddelelser

EAN: 5798008694271

CVR. Nr.: 62 76 11 13

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback