Fable
Værd at vide om Fable
Brug Fable sammen med skoleelever i 4. til 10. klasse.
Fable er en dansk-udviklet robot designet til undervisningsbrug. Det er let at komme i gang. Robotten er opbygget af bygge- og funktionsmoduler, der hurtigt kan sammenkobles. Arbejdet med programmering har indlagt progression, så det gradvist bliver mere kompliceret.
Fables moduler kan samles til robotter, der ligner et menneske. Humanoiden kan gøres "levende" med Fable Face-appen, der bruger en mobil. Bruges til at programmere og vise robotten ansigtsudtryk.
Inspiration
Fable robotten kan bygges stabilt på en bundplade eller mobil med hjul på Spin-modulet, så den kan bevæge sig rundt.
På en skole har elever fået erfaring med at udvikle innovative løsninger ved at bygge og programmere robotter, der kan assistere de ældre i hverdagen. De har for eksempel bygget en robot, der hjælper de ældre med at spise selv.
- Der medfølger to klodsadaptere, så der kan påbygges LEGO-elementer.
- Fable kan bruges til at bygge humanoider.
- Fable er en relativt stor og kraftig robot. Det gør det oplagt at inddrage den i makeraktiviteter.
- Fable tilbyder et voksende bibliotek af undervisningsplaner, der understøtter dansk pædagogisk tradition.
Find inspiration og undervisningsforløb på producentens hjemmeside
I Teachers Zone, på producentens hjemmeside, er der inspiration til arbejdet med Fable og programmering i skolen. Der er også "grydeklare" oplæg til undervisningsforløb og moduler med kodning, matematik og naturfag STEAM – både på dansk og engelsk.
Fable programmeres fra PC og iPad med Fable Blockly og Python.
Programmeringsgrænsefladen er niveauopdelt fra en meget enkel visuel programmering med Blockly, over mere avanceret visuel Blockly-programmering, til mere avanceret tekstprogrammering med Python.
Det er også muligt at udføre enkel databehandling med grafer, eller logge data til filer til senere behandling eksempelvis i Microsoft Excel.
Oplad Fable med det medfølgende USB-stik.
Det aktuelle batteriniveau angives i tre trin med LED-lys i farverne rød, gul eller grøn.