Bee-Bot
Udforsk, leg og lær med Bee-Bot
Med Bee-Bot udforsker børn verdenen gennem leg og læring. Programmer robotbien til at navigere gennem temabaner eller skab jeres egne eventyr. Fra skattejagt på øde øer til byvandringer og meget mere, Bee-Bot åbner døren til sjove og lærerige oplevelser.
Bee-Bot skal måske oplades et par timer inden brug. Derefter giver Bee-Bot timevis af sjov og læring.
Robotbien kan bruges individuelt eller i små samarbejdende grupper.
Lån en enkelt Bee-Bot eller et sæt med seks på GPV.
Værd at vide om Bee-Bot
Brug Bee-Bot til at inspirere til leg og læring med programmering. Lad børnene navigere robotbien fra A til B eller udforske årsag og virkning på en af de mange temabaner, der understøtter spændende aktiviteter og fortællinger i skole og dagtilbud.
Bee-Bot kan også bruges integreres i forskellige læringsaktiviteter, både som del af projekter eller gennem eksisterende temabaner. Styrk børnenes kreative og tekniske færdigheder samt deres evne til at arbejde sammen og tænke kritisk, ved at lade børnene designe og bygge egne baner, som Bee-Bot kan køre på.
Bee-Bot er det ideelle redskab til at lære børn om styring og programmering på en enkel og interaktiv måde. Her er nogle nøglefunktioner, der gør Bee-Bot til et godt redskab i både uddannelsesmæssige og legebaserede sammenhænge: :
Lær programmering: Bee-Bot introducerer børn til begynderprogrammering, både gennem leg og i undervisningssammenhænge, hvor de lærer grundlæggende kodningsfærdigheder ved direkte interaktion.
Fleksibel anvendelse: Bee-Bot tilbyder en bred vifte af muligheder for at indgå i diverse lege- og læringsaktiviteter. Den kan tilpasses enhver kontekst, hvilket gør den ideel til brug både i børnehaven og i klasseværelset.
Tilpasning: Bee-Bot kan tilpasses med overtræksskin, der giver den udseende af forskellige dyr eller køretøjer, hvilket stimulerer børnenes fantasi og kreativitet. Dette åbner op for en verden af leg og læring, hvor kun fantasien sætter grænser.
Brugervenlig programmering: Programmering af Bee-Bot sker gennem knapperne på dens ryg, og robotten kan huske op til 40 programmeringstrin. Hvert trin indebærer, at Bee-Bot bevæger sig præcist 15 cm eller drejer sig 90°.
Lydfunktioner: De nyeste udgaver af Bee-Bot har lydfunktioner, der kan tilknyttes til hver kommando, hvilket gør læringen endnu mere interaktiv og sjov.
Lån temabaner: GPV udlåner et bredt udvalg af temabaner og udstyr til Bee-Bot, der udvider anvendelsen af Bee-Bot
Bee-Bot kan bruges uden app.
Særligt om GDPR og apps
Husk, at du som fagperson er ansvarlig for at beskytte børn og unges privatliv og persondata i Gladsaxe Kommune.
Kontakt din nærmeste leder, hvis du er i tvivl om, om du må bruge en specifik app sammen med Bee-Bot.
Opladning
Oplad Bee-Bot direkte med det medfølgende USB-kabel, eller oplad op til seks Bee-Bots på én gang i en Bee-Bot ladestation.
Det tager cirka to timer at lade Bee-Bot-robotterne helt op.
Brugstid
Ved kontinuert brug kan robotbien cirka køre i 1,5 time på en fuld opladning.
Brug Bee-Bot sammen med børnehavebørn i alderen 3 til 6 år samt skoleelever i 0. til 3. klasse.
Lån Bee-Bot på GPV
Vi udlåner ét Bee-Bot klassesæt med seks robotter. Du kan også låne enkelte robotter, hvis du kun har brug for én eller et par stykker.
Vi har flere temabaner, som kan bruges sammen med Bee-Bot. Styr og programmér eksempelvis robotten til at:
- gå på skattejagt på en øde ø.
- krydse broer i eventyrskoven.
- finde dyrene på bondegården.
- gå på indkøb i byen.
- stave dit navn med alfabetet.
- vise et regnestykke, der giver din alder.
- finde legemsdelene på skelettet.
- rejse rundt på verdenskortet.
- finde rundt i en labyrint, I selv laver.
- finde farver, størrelser og former.
- eller køre på en bane, I selv laver.
EX: Områdeinstitution Skovbrynet har i samarbejde med GPV designet en laserskåret Bee-Bot-bane, så robotten kan besøge det, kassen gemmer.
Når du ønsker at låne Bee-Bot, bedes du sende din bestilling til os på mail: gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vær venlig at inkludere følgende oplysninger i mailen:
Bestilling af Bee-Bot
- Antal: Angiv, om du skal låne enkelte Bee-Bots eller et helt klassesæt med seks Bee-Bots.
- Låneperiode: Specificer den ønskede afhentnings- og tilbageleveringsdato:
Afhentning: dd.mm.år
Tilbagelevering: dd.mm.år - Kontaktoplysninger:
- Navn:
- Telefonnummer:
- Daginstitution, skole eller forening i Gladsaxe:
Bemærk venligst, at vi kun udlåner til arbejdsrelaterede formål for ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune.
Du skal afhente og tilbagelevere robotterne i vores åbningstider.
Vi pakker din bestilling, så den er klar til afhentning den dato, som du angiver i bestillingsmailen.
Du får besked pr. mail når, din bestilling er klar til afhentning på GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.
Ønsker du at købe Bee-Bot
Som ansat i Gladsaxe Kommune kan du i forbindelse med dit arbejde låne Bee-Bots på GPV.
Vil du hellere købe Bee-Bots?
Se nedenstående priser, hvis du er mere interesseret i at investere i jeres egne robotbier:
1 Bee-Bot koster 520 kroner + moms.
1 Bee-Bot klassesæt med 6 stk./pk. koster 3.299 kroner + moms.
Priserne er set på lekolar.dk i april 2024.