Introduktion
Velkommen til GPV – Gladsaxe Pædagogiske Videncenter
Hos GPV skaber vi innovative rammer for pædagogisk kvalitetsudvikling, samt læring og trivsel for børn og unge i Gladsaxe Kommune.
Vi tilbyder ansatte og foreninger adgang til ressourcer og værktøjer inden for vores kerneområder.
Kerneområder
Skab synlige og inspirerende rammer med tryk, produkter og visuelle løsninger
Hos GPV kan ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune bestille grafiske materialer og fysiske produkter, der skaber inspirerende og motiverende lærings- og arbejdsmiljøer.
Vi tilbyder også trykte materialer og produkter til aktiviteter og arrangementer.
Vi producerer både klassiske tryksager og kreative løsninger i print – uanset om vi UV-printer, trykker på folie, kopper eller muleposer, 3D-printer eller skærer og graverer med laser – altid med fokus på funktion, æstetik og kvalitet.
Du kan blandt andet bestille:
-
Print og tryksager: foldere, plakater, roll-ups, klistermærker, skilte og magnetiske whiteboard-tavler m.m.
-
Folier: til montering på gulve, vægge, døre, vinduer og skilte.
-
Krus og muleposer med print: med eget design, budskab eller logo.
-
Grafiske illustrationer: digitale tegninger og designs til plakater, processer, spil eller kort.
-
3D-print: få dine digitale designs omdannet til fysiske objekter.
-
Laserskæring og -gravering: til udskæringer og graveringer på skilte, modeller og prototyper.
GPV PRODUCERER MATERIALER I ARBEJDSØJEMED TIL ANSATTE OG FORENINGER I GLADSAXE KOMMUNE
Skab læring, leg og fællesskab med udstyr og materialer
Hos GPV kan ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune låne teknologi, udstyr og materialer, der inspirerer til samarbejde, kreativitet og nye måder at lære, facilitere og formidle på.
Udlånene giver mulighed for at afprøve idéer, skabe aktiviteter og styrke fællesskaber – uden at skulle investere selv.
Du kan blandt andet låne:
Arrangementer og events: popcorn-, slush ice- og røgmaskiner til arrangementer og temadage.
Facilitering: materialer til møder, workshops og teambuilding.
Læringsteknologi: digitale værktøjer og robotter, der styrker elevernes 21. århundredes kompetencer.
Bøger: skøn- og faglitteratur, emnekasser og fagbøger til undervisning og inspiration.
Lyd & lys: semiprofessionelt udstyr til optagelser, præsentationer og events.
Læringsmaterialer: materialer, der understøtter undervisning, leg og kreativitet.
GPV UDLÅNER UDSTYR OG MATERIALER I ARBEJDSØJEMED TIL ANSATTE OG FORENINGER I GLADSAXE KOMMUNE
Skab gode og inspirerende rammer for møder og kurser
Hos GPV kan ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune booke lokaler, mødefaciliteter og en stor café, der kan bruges til blandt andet workshops, temadage, kurser og netværksmøder.
Vores lokaler spænder fra det alternative mødelokale FLYTBAR til det farverige kursuslokale FARVEPALETTEN - alle udstyret med moderne AV-teknologi og WiFi.
Du kan booke følgende lokaler:
-
Lokale 1: FARVEPALETTEN – det største kursuslokale med plads til 48 personer.
-
Lokale 2: KOBLINGSPUNKTET – det mindre kursuslokale med plads til 18 personer.
-
Lokale 3: NORDISK HARMONI – det ene store kursuslokale med plads til 30 personer.
-
Lokale 4: SKOVEN – det andet store kursuslokale med plads til 30 personer.
-
Lokale 5: FLYTBAR – et lille, fleksibelt mødelokale uden mødebord med plads til 6 personer.
-
Lokale 6: EVENTYRLAND – et fantasifuldt mødelokale med plads til 8 personer.
-
Caféen – med plads til 80 personer, ideel til større møder, oplæg og arrangementer.
Husk at bestille forplejning
Når du booker lokale, kan du samtidig bestille forplejning leveret af Jespers Torvekøkken, som laver velsmagende mad med sæsonens råvarer.
Forplejningen kan tilpasses jeres program, fra morgenmøder og frokostpauser til temadage og heldagskurser, og der tilbydes naturligvis specialkost.
Forplejningen faktureres jeres 6-cifrede afdelingsnummer.
GPV STILLER LOKALER TIL RÅDIGHED I ARBEJDSØJEMED TIL ANSATTE OG FORENINGER I GLADSAXE KOMMUNE
Få sparring, viden og teknologiske løsninger, du kan bruge i din praksis
Hos GPV kan du få hjælp til at afprøve, vurdere og vælge nye teknologier, der gør arbejdet lettere, undervisningen mere levende, og samarbejdet stærkere.
Vi arbejder test- og praksisorienteret og deler vores erfaringer, så du kan tage det bedste med ind i din hverdag.
Du kan få støtte og sparring til:
-
Afprøvning af teknologi: få hjælp til at teste og bruge nye løsninger i praksis.
-
Rådgivning: få anbefalinger til teknologier, der matcher dine behov.
-
Videndeling: få adgang til erfaringer, materialer og resultater fra tidligere projekter.
-
Teknologianbefalinger: se, hvad der virker, før du investerer tid og ressourcer.
-
Samarbejde: udvikl idéer sammen med andre fagfolk i Gladsaxe.
Når du samarbejder med GPV, får du et sted, hvor idéer kan prøves af, viden deles, og teknologi omsættes til konkret værdi i hverdagen.
Løft din faglighed og find ny inspiration i GPV’s levende læringsmiljø.
Hos GPV tror vi på, at læring sker bedst i fællesskab. Derfor tilbyder vi kurser, workshops og åbent hus-arrangementer, som udvikler kompetencer, styrker praksis og giver nye perspektiver på hverdagen.
Uanset om du arbejder i en daginstitution, på en skole, i en klub, i en forvaltning eller er en del af en lokal forening i Gladsaxe, finder du her forløb, der kombinerer nysgerrighed, kreativitet og teknologi. Vores aktiviteter skaber rum for videndeling, samarbejde og faglig udvikling på tværs af områder.
GPV’s kompetenceudvikling understøtter Gladsaxe Kommunes strategiske ambitioner om at skabe lærende, psykologisk trygge og driftsstærke organisationer. Gennem praksisnær læring får ansatte redskaber til at lykkes, både fagligt og i samarbejdet på tværs af kommunen.
Se aktuelle og kommende kompetencegivende forløb for dagtilbud, skoler, ansatte og foreninger, og bliv en del af et læringsfællesskab, der omsætter viden til handling.
Kontakt
Vi er her for at hjælpe - uanset om du har en kreativ idé, vil samarbejde om ny teknologi, mangler et lokale eller har brug for at låne udstyr til en aktivitet i Gladsaxe Kommune. Vi glæder os til at høre fra dig.