Robotintroduktion: LEGO SPIKE Prime
Gør robotprogrammering enkel og undersøgende i din undervisning
Bagsværd
Skab meningsfulde og sjove læringsoplevelser - og styrk elevernes teknologiforståelse med LEGO-robotter
Skab meningsfulde og sjove læringsoplevelser - og styrk elevernes teknologiforståelse med LEGO-robotter
På kurset bliver du introduceret til LEGO SPIKE Prime, der kombinerer LEGO-klodser, en programmerbar hub, blokprogrammering og naturvidenskabelige læringsenheder.
LEGO SPIKE Prime er udviklet til undervisning på mellemtrin og i udskoling – og giver mulighed for at arbejde med kritisk tænkning, problemløsning og analyse af data i praksis.
Vi arbejder hands-on med materialet og ser på, hvordan du kan planlægge både korte undervisningsaktiviteter, der kan afsluttes på en enkel lektion, og længerevarende forløb med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger.
Indhold
- Introduktion til LEGO SPIKE Prime: Klodser, hub, blokprogrammering og læringsenheder
- Konkrete eksempler på opgaver og temaer
- Samspil mellem fag, bygge- og designprocesser og programmering
- Praktiske hands-on øvelser med robotterne
- Præsentation af avancerede programmeringsmuligheder
- Dialog om muligheder og udfordringer i din praksis
Målgruppe: Lærere og skolepædagoger på mellemtrinnet og i udskolingen (5-20 deltagere)
Varighed: 3 timer
Dato og tidspunkt: 8. januar 2026 kl. 13:00-16:00
Sted: GPV – Gladsaxe Pædagogiske Videncenter
Værebrovej 156 C
2880 Bagsværd
Underviser: Knud Skov
Forplejning: Nej
Pris: Gratis
Vil du samle holdet?
Hvis I er mindst 5 deltagere, tilbyder vi at afholde kurset på jeres skole - på et tidspunkt, der passer jer.
Skriv til os, så finder vi en løsning, der matcher jeres behov.
Kontakt: gpvbestilling@gladsaxe.dk
Tilmelding
Tilmelding via Gladsaxes kursusplatform