---
title: "LEGO Education Naturfag"
description: "Udforsk læring med fokus på naturvidenskab"
date: "2026-07-17"
created: "2026-07-16"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Kompetenceudvikling](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling)

                [LEGO Education Naturfag](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling/lego-education-naturfag)

# LEGO Education Naturfag

Skab engagerende undervisningsforløb om naturfag med LEGO-klodser.

På dette kursus bliver du introduceret til LEGO Education Naturfag. Denne løsning tilbyder læringsmuligheder indenfor bl.a. teknologiforståelse, biologi, fysik og geografi. Der er sæt til følgende aldersgrupper: +5, +8 og +11 år.

Vi arbejder med praktiske cases og reflekterer over måder, LEGO Education Naturfag kan berige klasseundervisningen.

## Byg med LEGO Education Naturfag

###

                                    Kursets indhold

- Introduktion til LEGO Education Naturfag
- Praktiske øvelser
- Inspiration til opgaver, temaer og læringsforløb
- Dialog og sparring om hvordan sættet kan bruges i undervisningen

###

                                    Det praktiske

**Målgruppe**: Lærere og skolepædagoger i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen

**Varighed**: 2-3 timer

**Pris**: Gratis

**Medbring**: egen smartphone/tablet/computer

**Gruppestørrelse**: 5-20 deltagere

**Sted**: GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

**Underviser**: Knus Skov, pædagogisk it-konsulent ved GPV

###

                                    Hvorfor lære med LEGO?

Mange børn vokser op med at bygge med klodser af en god grund. Man kan skabe et væld af kreationer med LEGO, og børn får mulighed for at bruge deres kreativitet og kritiske tænkeevne. LEGO Education Naturfag tilføjer motorer og sensorer uden brug af skærm til den klassiske oplevelse. På den måde kan elever indgå i spændende og motiverende læring, som hjælper deres teknologiforståelse.

###

                                    Lån LEGO Education Naturfag hos GPV

Ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune kan låne LEGO Education Naturfag hos GPV.

Vores udlån består af:

- Elever +5 år: 8 sæt
- Elever +8 år: 8 sæt
- Elever +11 år: 8 sæt

Vil du gerne booke materialet, kan du sende en mail til gpvbestilling@gladsaxe.dk.

## Tilmelding

Alle kurser og workshops bliver afholdt løbende efter forespørgsel. Send en mail til gpv@gladsaxe.dk. Vi sørger for at finde et tidspunkt, der passer jer.

                            gpv@gladsaxe.dk
