---
title: "Lær om enkle robotter til indskoling"
description: "En praksisnær introduktion til Bee-Bot, Blue-Bot og Ozobot"
date: "2026-07-15"
created: "2026-07-15"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Kompetenceudvikling](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling)

                [Lær om enkle robotter til indskoling](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling/laer-om-enkle-robotter-til-indskoling)

# Lær om enkle robotter til indskoling

Lær at bruge enkle robotter i undervisningen , og få masser af idéer til sjove og faglige læringsaktiviteter

Du kan anvende robotterne Bee-Bot, Blue-Bot og Ozobot som dine nye undervisningspartnere til at skabe en legende og lærerig introduktion til teknologiforståelse

På dette kursus får du en praksisnær introduktion til robotterne og lærer, hvordan de sætter faglig læring og programmering i spil.

Vi arbejder praktisk med robotterne og ser på, hvordan du kan vække elevernes nysgerrighed gennem aktiviteter, der styrker samarbejde, kreativitet, fejlmodighed og selvstændige reflektioner.

Du får masser af konkrete idéer til undervisningsforløb og scenarier, som kan tilpasses dine fag og elever.

## Teknologiforståelse for indskoling

###

                                    Kursets indhold

- Introduktion til Bee-Bot, Blue-Bot og Ozobot:
- Gennemgang af muligheder og fordele i undervisningen
- Konkrete eksempler på opgaver, temaer og materialer
- Inspiration til hvordan du kan kombinere robotter, skolefag og programmering
- Praktiske øvelser med de 3 robotter
- Tips og tricks til programmering
- Dialog om muligheder og udfordringer i din egen praksis

###

                                    Det praktiske

**Målgruppe**: Lærere og skolepædagoger i indskolingen

**Varighed**: 3 timer

**Pris**: Gratis

**Gruppestørrelse**: 5-20 personer

**Sted**: GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

**Underviser**: Knud Skov, pædagogiske it-konsulent ved GPV

###

                                    Hvorfor introducere elever for enkle robotter?

Teknologiforståelse er vigtig i et moderne og digitalt samfund. Det er givende for elever at kunne forstå, anvende og forholde sig kritisk til digitale løsninger, så de kan trives i en stigende teknologisk verden. Enkle robotter fungerer som en god introduktion til fx programmering og problemløsning.

## Tilmelding

Alle kurser og workshops bliver afholdt løbende efter forespørgsel. Send en mail til gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vi sørger for at finde et tidspunkt, der passer jer.

                            gpv@gladsaxe.dk
