---
title: "Lær at bruge et mobilt podcaststudie"
description: "Skab motiverende undervisning med podcasting"
date: "2026-07-15"
created: "2026-07-15"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Kompetenceudvikling](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling)

                [Lær at bruge et mobilt podcaststudie](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling/laer-at-bruge-et-mobilt-podcaststudie)

# Lær at bruge et mobilt podcaststudie

        ![](https://gpv.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/a06abd42-023e-4fc4-91e1-8f5a67f19aee?width=800)

Vil du bruge lyd som aktiv del af din undervisning?

På dette kursus får du en grundig og praksisnær introduktion til GPV’s mobile podcaststudie. Her lærer du, hvordan du nemt kan komme i gang med at skabe engagerende lydfortællinger med dine elever.

Vi arbejder med, hvordan forskellige typer udstyr kan bruges i praksis. Du får indblik i teknisk forberedelse, gode råd til redigering og mulighed for at afprøve udstyret gennem praktiske øvelser.

## Kom godt i gang med det mobile podcaststudie

###

                                    Kursets indhold

- Introduktion til GPV's mobile podcaststudie, som ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune kan låne
- Overblik over, hvilket og hvor meget udstyr der er nødvendigt for at producere en podcast
- Gennemgang af mikrofonteknik, lydoptagelse og teknisk form såsom liveoptagelser eller redigerede produktioner
- Råd til planlægning af en podcast med alt fra idé og struktur til spørgeteknik og speak
- Anvendelse af podcast i undervisnings- og læringssammenhænge
- Praktiske øvelser hvor holdet optager og lytter til egne klip
- Gode råd til redigering
- Sparring til hvordan du kommer i gang med podcastproduktion i undervisningen

###

                                    Det praktiske

**Målgruppe**: Lærere og pædagogisk personale

**Varighed**: 6,5 timer

**Pris**: Gratis

**Gruppestørrelse**: 5-20 deltagere

**Sted**: GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

**Underviser**: Henrik Kirsmeier, av- og it-tekniker ved GPV

###

                                    Hvorfor bruge podcasts i undervisningen?

"*The best way to learn something is to teach it*." -Richard Feynman. Det kan fremme læring at give elever til opgave at lave en podcast om et emne. Det kræver research, forståelse og formidling at lære fra sig.

Dertil fungerer podcasting som en spændende og motiverende læringsform, der gør eleverne til en aktiv del af undervisningen.

Podcasting kan med fordel anvendes i den almene undervisning, men også i tværfaglige projektuger.

###

                                    Lån det mobile podcaststudie

Ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune kan låne et mobilt podcaststudie hos GPV. Vores udlån består af X. Vil du gerne booke materialet, kan du sende en mail til gpvbestilling@gladsaxe.dk.

## Tilmelding

Alle kurser og workshops bliver afholdt løbende efter forespørgsel. Send en mail til gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vi sørger for at finde et tidspunkt, der passer jer.

                            gpvbestilling@gladsaxe.dk
