---
title: "Fortsætterhold i grafisk facilitering"
description: "Udvid dine færdigheder indenfor grafisk facilitering, og lær om at bruge dem til at facilitere videndeling og dialog"
date: "2026-06-29"
created: "2026-06-29"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Kompetenceudvikling](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling)

                [Fortsætterhold i grafisk facilitering](https://gpv.gladsaxe.dk/kompetenceudvikling/fortsaetterhold-i-grafisk-facilitering)

# Fortsætterhold i grafisk facilitering

**Bliv skarpere på visuel formidling, og omsæt dine visuelle teknikker i praksis**

Dette kursus er for dig, der gerne vil bruge grafisk facilitering til at styrke dialog, samarbejde og læring i din organisation. På holdet sætter vi fokus på brugen af ikoner, og vi arbejder med praktiske skabeloner, som kan tilpasses dine behov og arbejdsområder.

Du skal have gennemført vores introduktion til grafisk facilitering for at tage fortsætterholdet. Find mere om kurset her: (link)

## Styrk dialog, læring og samarbejde

###

                                    Kursets indhold

- Kendskab til brugen af ikoner og træning i at tegne dem gennem praktiske øvelser
- Udvikling af et ikon-bibliotek tilpasset dine behov
- Kendskab til forskellige skabelontyper og deres anvendelse
- Opbygning af skabeloner med fokus på layout, tekst og visuelle greb
- Mulighed for at arbejde med en konkret case og udarbejdelse af en skabelon, du kan tage med hjem og bruge med det samme

###

                                    Inden kurset

Tænk gerne over en konkret case, som du skal bruge til at omsætte teknikkerne i praksis til sidst på kurset.

###

                                    Det praktiske

**Målgruppe**: Alle ansatte i Gladsaxe Kommune.

**Varighed**: 3 timer

**Pris**: 115 kroner pr. person. Tusch og hæfte er inkluderet. Forplejning er ikke med i prisen og skal bestilles separat.

**Gruppestørrelse**: Minimum 5 deltagere. Vi anbefaler at være 5-10 personer fra samme organisation.

**Sted**: GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd

**Underviser**: Mette Hørlyk Friis, kreativ medarbejder ved GPV

###

                                    Hvorfor grafisk facilitering?

Grafisk facilitering gør det lettere at skabe overblik, engagere deltagere og styrke fælles forståelse. Når du bruger enkle tegninger, symboler og grafisk elementer, kan du effektivt formidle budskaber og idéer, som ellers kan være svære at sætte ord på. Metoderne kan bruges til alt fra møder og workshops til undervisning og oplæg.

## Tilmelding

Send en mail til gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vi sørger for at finde et tidspunkt, der passer jer.

                            gpvbestilling@gladsaxe.dk
