---
title: "iPadBand"
description: "Lav digitale musikproduktioner med iPadBand"
date: "2025-07-09"
created: "2024-07-17"
tags:
  - "iPadBand"
  - "Undervisningspakken iPadBand"
  - "digital musikproduktion"
  - "GarageBand"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Bestil og lån](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan)

                    [Udstyr og materialer](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer)

                    [Læringsteknologi](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer/laeringsteknologi)

                    [Andre læringsteknologier](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer/laeringsteknologi/andre-laeringsteknologier)

                [iPadBand](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer/laeringsteknologi/andre-laeringsteknologier/ipadband)

# iPadBand

Lav digitale musikproduktioner med iPadBand.

![  iPadBand består af seks iPads med stativer, to mikrofoner, en højtaler på stativ samt en mixer.](https://gpv.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/ec5ba687-16e6-4f10-de68-08dcd3ad20a3?width=800)

iPadBand er en undervisningspakke, der bringer digital
musikproduktion og samspil ind i musiklokalet og integrerer teknologi og
kreativitet i undervisningen. Ved hjælp af iPads og appen GarageBand udforsker og
skaber eleverne musik gennem praktiske øvelser. Eleverne lærer om moderne digital
musikproduktion og udvikler musikalske færdigheder og samarbejdsevner.

                            [Download onepageren: Lav digitale musikproduktioner med iPadBand](https://gpv.gladsaxe.dk/p/MOLIRIMEDIA/9a2f395f-f935-477e-de6b-08dcd3ad20a3)

## Værd at vide om iPadBand

###

                                    Målgruppe

Brug iPadBand med elever i 4. til 10. klasse.

- Mellemtrin og udskoling
- Klubber
- Musikskoler

###

                                    GDPR

Eleverne komponerer og redigerer musik på de medfølgende
iPads i appen GarageBand. Appen er gratis og GDPR-godkendt i Gladsaxe Kommune.

###

                                    Anvendelse

Brug iPadBand i musikundervisningen eller som selvstændig
aktivitet i klubben eller på musikskolen.

**Samspilsøvelser:** Eleverne kan danne et band og spille
sammen på forskellige instrumenter som trommer, bas og keyboard i GarageBand,
som giver mulighed for at samarbejde og skabe musik i realtid. iPadBand kræver
ingen forkundskaber i at spille traditionelle instrumenter, hvilket gør det
muligt for alle elever at deltage og opleve glæden ved musikalsk samspil. At
spille i et iPadBand fremmer teamwork og kommunikation, da eleverne skal
arbejde sammen for at skabe harmoniske og sammenhængende musikstykker.

**Digital musikproduktion:** Eleverne får mulighed for at
udforske og skabe deres musik ved at optage og redigere kompositioner direkte i
GarageBand på iPads. De lærer om hele processen fra idé til færdigt musikstykke
og får hands-on erfaring med digital musikproduktion, en værdifuld kompetence i
dagens teknologiske verden. Eleverne lærer også om grundlæggende musikalske
elementer som rytme, melodi, harmoni og struktur på en sjov og interaktiv måde.

**Kreativ udfoldelse:** Eleverne kan eksperimentere med
forskellige musikstilarter og lyde ved hjælp af de mange instrumenter og
lydeffekter tilgængelige i GarageBand. Dette fremmer deres kreativitet og
musikalske opdagelse, da de kan lege med lyd og udtryk uden begrænsninger. Brug
af teknologi i undervisningen kan øge elevernes motivation og interesse for
musik, da de ser direkte resultater af deres indsats og kreativitet.

## Lån iPadBand på GPV

###

                                    Antal: 1 stk. iPadBand undervisningspakke

Lån en undervisningspakke med seks iPads, én mixer, mikrofoner, højtalere, samt nødvendige kabler og stativer,

###

                                    Videoguide

iPadBand leveres med en enkel videovejledning, som viser, hvordan du stiller op og bruger udstyret.

###

                                    Vil du introduceres til iPadBand af en tekniker?

Ved behov kan undervisere, som låner iPadBand, bestille en introduktion til udstyret af en tekniker på GPV.

Send din teknikerforespørgsel sammen med din bestilling til: gpvbestilling@gladsaxe.dk.

#### Få en introduktion til udstyret

Mandag til torsdag mellem 9:00 og 15:00.

Fredag mellem 9:00 og 14:30.

###

                                    Bestilling

Når du ønsker at låne iPadBand, bedes du sende din bestilling til os på mail: gpvbestilling@gladsaxe.dk. Vær venlig at inkludere følgende oplysninger i mailen:

#### Bestilling af iPadBand

- **Antal:** Angiv, at du ønsker at låne iPadBand.
- **Låneperiode:** Specificer den ønskede afhentnings- og tilbageleveringsdato:
   Afhentning: dd.mm.år
   Tilbagelevering: dd.mm.år
- **Kontaktoplysninger:**
   - Navn:
   - Telefonnummer:
   - Daginstitution, skole eller forening i Gladsaxe:

**Bemærk venligst, at vi kun udlåner til arbejdsrelaterede formål for ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune.**

###

                                    Afhentning og tilbagelevering

Du skal afhente og tilbagelevere det mobile podcaststudie i [vores åbningstider](https://app-moliripublic-gladsaxekommune-prod.azurewebsites.net/gpv/gpv/aabningstider "vores åbningstider").

Vi pakker din bestilling, så den er klar til afhentning den dato, som du angiver i bestillingsmailen.

Du får besked pr. mail når, din bestilling er klar til afhentning på GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.

[Find vej til GPV](https://app-moliripublic-gladsaxekommune-prod.azurewebsites.net/gpv/gpv/find-os "Find vej til GPV").

## Bestil iPadBand

                            [Bestil iPadBand](mailto:gpvbestilling@gladsaxe.dk)

## Videoguide: Sådan opsætter du iPadBand
