---
title: "The Empathy Toy"
description: "Løs puslespil med bind for øjnene ved at kommunikere sammen"
date: "2026-10-01"
created: "2026-10-01"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Bestil og lån](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan)

                    [Udstyr og materialer](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer)

                    [Facilitering](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer/facilitering)

                    [Teambuilding](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer/facilitering/teambuilding)

                [The Empathy Toy](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/udstyr-og-materialer/facilitering/teambuilding/the-empathy-toy)

# The Empathy Toy

        ![Gitter med tre billeder. F&#xF8;rste billede viser to bind for &#xF8;jnene. Andet billede viser tr&#xE6;klodser sat sammen som puslespilsbrikker. Tredje billede viser ogs&#xE5; tr&#xE6;klodser sat sammen som puslespilsbrikker.](https://gpv.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/8942e6d2-6589-447c-917c-d56f16d943d2?width=800)

Styrk samarbejdet med denne teambuildingøvelse

The Empathy Toy er et spil, som sætter fokus på aktiv lytning, kritisk tænkeevne og kreativ problemløsning.

Dit team får til opgave at løse puslespilslignende udfordringer med bind for øjnene. Derfor bliver jeres kommunikere det vigtigste redskab.

Der er disse roller:

- En designer, som fastslår et motiv med klodser
- En bygger, som skal lave et identisk design med bind for øjnene
- En guide, som hjælper byggeren med at genskabe klodsdesignet
- Observatører, som overværer, hvordan de andre kommunikerer

Når en spillerunde er slut, reflekterer hele gruppen over kommunikationen. Hvad skete der? Hvilke instruktioner virkede mest eller mindst effektivt og hvorfor? Og hvilke udfordringer var der?

The Empathy Toy kommer med en engelsksproget guidebog med et væld af forslag til måder at spille på og relevante refleksionsspørgsmål.

## Overblik

###

                                    Antal: 1 sæt

GPV's sortiment består af 1 sæt The Empathy Toy. Udlånet indeholder:

- 4 bind for øjnene
- 10 mørke klodser
- 10 lyse klodser
- 2 poser til opbevaring af klodser
- 1 engelsksproget flyer med overblik over reglerne samt forslag til designs
- 1 engelsksproget guidebog til facilitatoren med inspiration til forskellige måder at spille samt refleksionsspørgsmål

###

                                    Målgruppe

The Empathy Toy kan anvendes af elever i 1.-10. klasse, gymnasieelever samt voksne.

**Bemærk**: The Empathy Toy kræver finmotorik for at bygge med klodserne.

###

                                    Explainervideo

Vil du gerne se The Empathy Toy i brug? GPV har lavet en kort video på lidt over 1 minut, hvor vi viser spillet. Du finder videoen her. (Klik på X i højre hjørne for at se videoen, hvis du ikke er logget ind på Instagram)

###

                                    Bestilling

- Send en mail til gpvbestilling@gladsaxe.dk.
- Fortæl at du ønsker at låne The Empathy Toy.
- Angiv dine kontaktoplysninger (navn, telefonnummer og organisation).
- Skriv hvornår du ønsker at hente og aflevere udstyret.

**Bemærk: GPV udlåner til arbejdsrelaterede formål for ansatte og foreninger i Gladsaxe Kommune.**

###

                                    Afhentning og tilbagelevering

Du skal afhente og tilbagelevere The Empathy Toy i [vores åbningstider](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/d616d2d5-4a9b-4ba1-94dd-3d373f3dab5a "vores åbningstider").

Vi pakker din bestilling, så den er klar til afhentning den dato, som du angiver i bestillingsmailen.

Du får besked pr. mail når, din bestilling er klar til afhentning på GPV - Gladsaxe Pædagogiske Videncenter.

[Sådan finder du vej hen til GPV](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/75f3f369-5f8d-4009-8cbd-21b91287136e "Sådan finder du vej hen til GPV").

## Bestil The Empathy Toy

Husk at inkludere relevante informationer fra afsnittet "Bestilling".

                            [Send en mail til GPV](mailto:gpvbestilling@gladsaxe.dk)
