---
title: "8. Webtilgængelighed i videoer"
description: "Gør din video tilgængelig for alle, før du går videre i produktionen"
date: "2025-12-21"
created: "2025-11-27"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Bestil og lån](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan)

                    [Materialeproduktion](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion)

                    [Videoproduktion](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/videoproduktion)

                    [Lav din egen video](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/videoproduktion/lav-din-egen-video)

                    [#3: Jura, rettigheder og etik](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/videoproduktion/lav-din-egen-video/3-jura-rettigheder-og-etik)

                [8. Webtilgængelighed i videoer](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/videoproduktion/lav-din-egen-video/3-jura-rettigheder-og-etik/8-webtilgaengelighed-i-videoer)

# 8. Webtilgængelighed i videoer

Gør din video tilgængelig for alle

Når du producerer video som led i dit arbejde i Gladsaxe Kommune, skal videoen kunne bruges og forstås af alle, også personer med syns-, høre- eller kognitive udfordringer.

Når Gladsaxe Kommune offentliggør video, gælder EU’s webtilgængelighedslov (WCAG).
 Det stiller krav til, hvordan indhold formidles i både lyd, billede og tekst.

**På denne side får du overblik over:**

- hvilke krav der gælder for offentlige videoer
- hvilke forhold der anbefales for at øge forståelighed og kvalitet

Den konkrete udarbejdelse af undertekster og teknisk implementering sker i de efterfølgende trin.

## Webtilgængelighed i videoer

###

                                    Hvad betyder webtilgængelighed i videoer?

**Webtilgængelighed betyder, at videoens indhold kan opfattes:**

- uden fuldt syn
- uden fuld hørelse
- med behov for tydelig struktur og ro

**Det handler om:**

-
- tydelig tale
- tekst som supplement til vigtig information
- klare visuelle handlinger
- et tempo, der understøtter forståelsen

###

                                    Lovkrav for offentlige videoer (WCAG)

Når Gladsaxe Kommune offentliggør video, gælder følgende minimumskrav:

**Lovkrav**

- Videoen skal have undertekster.
- Væsentlig information skal kunne opfattes både visuelt og auditivt.
- Tempoet må ikke forhindre forståelse.
- Videoen skal kunne bruges via tilgængelige afspillere.

**Interne videoer**
 Videoer, der kun bruges internt i Dream Broker, er ikke omfattet af lovkravet.

Gladsaxe Kommune anbefaler dog tilgængelighed, når videoen indeholder væsentlig information eller bruges bredt i organisationen.

###

                                    Undertekster og vigtig information

**Lovkrav**

- Alt talt indhold skal kunne opfattes via tekst.

**Anbefalet**

- Væsentlig ikke-verbal lyd gengives, når den har betydning for forståelsen.
- Musik og stemning markeres, når det understøtter indholdet.
- Navne, titler og fagudtryk gengives korrekt.
- Vigtige visuelle handlinger understøttes af tale eller tekst.

Denne side beskriver, hvad der skal være tilgængeligt.
Hvordan undertekster udformes, behandles i et senere trin.

[Gå til udarbejdelse af undertekster](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/5548c507-f077-492a-adf7-0912016fd340)

###

                                    Grafik og visuelle elementer

**Lovkrav**

- Grafik og tekst skal have tilstrækkelig kontrast.
- Vigtig information må ikke kun fremgå grafisk.

**Anbefalet**

- Grafik kan forstås med og uden lyd.
- Grafik understøttes af tekst eller tale, når den indeholder væsentlig information.
- Grafiske elementer skaber ro og overblik.
- Grafik må ikke blinke eller skabe ubehag.

###

                                    Lyd, musik og balance

**Lovkrav**

- Tale og budskaber skal kunne opfattes tydeligt.

**Anbefalet**

- Speak er tydelig og fremhævet.
- Musik overdøver ikke talte budskaber.
- Baggrundslyde er begrænsede og ikke forstyrrende.

###

                                    Tempo og kognitiv belastning

**Anbefalet**

- Tempoet er roligt og overskueligt.
- Overgange er tydelige.
- Visuelle skift skaber ikke stress eller forvirring.

## Vælg næste trin

Når videoens indhold er planlagt med webtilgængelighed for øje, er næste skridt at gennemføre optagelserne i praksis. Her arbejder du med udstyr, lyd, lys og optageteknik ud fra de beslutninger, du allerede har truffet.

                            [Gå til næste trin: 9. Optagelser i praksis](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/86479064-b3fb-4bce-bb9c-848865e53315)

                            [Gå tilbage til forrige trin: 7. Kreditér din video korrekt](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/c8f8c637-3256-4120-ac06-cb84c113d69d)

                            [Gå til overblikssiden: #3: Jura, rettigheder og etik](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/53c6eaaf-84ce-4333-9c95-f29675bf4f53)
