---
title: "Træ"
description: "Se mere om laserskæring og -gravering i træ"
date: "2025-04-01"
created: "2025-02-27"
tags:
  - "laserskæring træ"
  - "lkaserskårne træprodukter"
  - "træskilte"
  - "træpuslespil"
  - "træopbevaring"
  - "trædekorationer"
  - "trælegetøj"
  - "træmodeller"
  - "lasergravering træ"
  - "brætspil i træ"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Bestil og lån](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan)

                    [Materialeproduktion](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion)

                    [Laserskæring og -gravering](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/laserskaering-og-gravering)

                [Træ](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/laserskaering-og-gravering/trae)

# Træ

                ![](https://gpv.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/9831a3a8-3698-4e92-892e-08dd557ce9b7?width=800)

## Muligheder med laserskåret træ

Laserskåret træ kombinerer funktionalitet med naturlig æstetik.

Træets struktur, farve og styrke gør det velegnet til både praktiske løsninger og dekorative elementer.

Du kan skabe alt fra skilte og prototyper til kunstværker og indretningsdetaljer.

## Eksempler på træprodukter med laserskæring og gravering

###

                                    Dekorative elementer

Laserskårne dekorative elementer i træ er en enkel og smuk måde at tilføre personlighed til jeres rum eller arrangement.

Vi kan skære mønstre, figurer og motiver, der passer til netop jeres behov – fra det enkle til det kunstneriske.

#### Brug dekorative elementer til:

**Udsmykning af rum:** Tilføj stemning med fx blomster, blade, mønstre eller grafiske figurer – på vægge, døre eller som hængende dekorationer.

**Bordpynt og detaljeelementer:** Skab helhed til fx konferencer, møder, events og fester med små dekorationer i træ – naturligt, varmt og bæredygtigt.

**Gaver og præmier:** Brug motiver eller citater til at skabe personlige gaveartikler – fx som afskedsgaver, jubilæumspræmier eller til fællesskabsprojekter.

**Tematisering:** Brug motiver, ikoner eller figurer, der matcher et tema eller jeres identitet.

###

                                    Indretningsartikler i træ

Laserskårne indretningsartikler i træ giver både varme, funktion og personlighed til jeres rum – uanset om det er et mødelokale, en garderobe, en aula eller et opholdsrum.

Vi producerer specialdesignede elementer, der kan tilpasses jeres stil, formål og fysiske rammer.

#### Brug indretningsartikler i træ til:

**Vægdekorationer og udsmykning:** Sæt stemningen med fx silhuetter, mønstre eller naturmotiver på vægge og flader – i institutioner, kontorer, fællesrum eller foyeren.

**Belysning og lamper:** Skab atmosfære med udskårne lampeskærme og lyspaneler i træ – flot til både receptioner, venteområder og samtalerum.

**Rammer og holdere:** Brug trærammer til opslag, billeder eller budskaber  – både funktionelt og dekorativt.

**Tematisering:** Brug interiør i træ som en del af et tema – fx skov, byrum, kultur eller natur – og skab sammenhæng i indretningen.

###

                                    Kontor- og navneskilte

Laserskårne kontor- og navneskilte og plader i træ er en enkel og dekorativ måde at skabe overblik, genkendelse og sammenhæng i jeres fysiske rum.

Vi kan producere alt fra små bordskilte til større kontorskilte – i det format og design, der passer til jeres behov.

#### Brug kontor- og navneskilte til:

**Personlige navneskilte:** Bruges fx til børn i dagtilbud, elever i klasselokaler eller ansatte på kontorer og i receptioner.

**Skilte til lokaler og funktioner:** Gør det tydeligt, hvor man skal hen – fx mødelokale, depot, garderobe eller køkken.

**Bordskilte til møder og arrangementer:** Brug til konferencer, workshops eller fællesaktiviteter – både praktisk og æstetisk.

**Skilte i udstillinger eller formidling:** Gør informationer synlige på en indbydende måde – fx emneskilte, projektbeskrivelser eller citater.

###

                                    Puslespil

Laserskårne puslespil i træ er en kreativ og praktisk måde at engagere deltagere og formidle viden.

#### **Brug træpuslespil til:**

**Læring og leg:** Lav læringsspil med bogstaver, dyr, tal eller farver – oplagt til skoler, børnehaver og biblioteker.

**Formidling og udstilling:** Gør udstillinger eller arrangementer mere levende. Fx et Gladsaxe-kort, hvor bydele er udskåret som brikker.

**Inkluderende aktiviteter:** Brug tydelige farver og symboler, så alle – også borgere med særlige behov – kan være med.

**Samarbejde og teambuilding:** Lav større puslespil til fælles opgaver. Ideelt til workshops, netværksmøder og afdelingsdage.

**Profilering:** Indgravér jeres logo eller et tema fx til gaver, arrangementer og events.

###

                                    Terræn- og kotemodeller

En kotemodel – også kaldet en terrænmodel – viser, hvordan landskab, bygninger og niveauer hænger sammen.

Vi laserskærer præcise modeller i træ baseret på jeres tegninger eller digitale filer.

Modellerne bruges typisk til planlægning, visualisering og dialog – både i tekniske forvaltninger, på skoler og i lokale projekter.

#### Brug kotemodeller til:

**Visualisering af landskab og højdekurver:** Se hvordan bakker, skråninger, stier og flader udvikler sig i højden – fx i park- eller skolegårdsprojekter.

**Formidling af byggeprojekter:** Gør det nemmere for borgere og samarbejdspartnere at forstå placering og terræn – fx i lokalplaner, byggeudstillinger eller infomøder.

**Involvering i udviklingsprojekter:** Brug modellen i dialog med brugere og beboere – fx i klimatilpasning, nyindretning eller grønne områder.

## Bestilling

Sådan bestiller du laserskæring og -gravering

                            [Bestillingsforløbet - trin for trin](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/d0214951-3e83-4d59-91de-b63782764eb5)

                            [Bestil laserskæring og -gravering](mailto:gpvbestilling@gladsaxe.dk)

## Værd at vide om laserskæring og -gravering i træmaterialer

###

                                    Størrelser

Vi laserskærer og -graverer op til 100 x 70 cm.

###

                                    Lugtgener

Træmaterialer, der er blevet laserskåret eller -graveret, har ofte en lugt af brændt træ, som kan hænge ved i et stykke tid. Ligesom pap vil lugten dog aftage over tid, især hvis træet får luft.

Generelt vil lugten fra de fleste materialer aftage efter et par dage, men god udluftning af produkterne kan fremskynde denne proces.

## Inspiration

###

                                    Biblioteksskilte med kategorier

![](https://gpv.gladsaxe.dk/i/MOLIRIMEDIA/68b02f05-ec72-467c-8aaf-08dd557ce9b7?width=800)

**Årstal:** 2024/2025

**Kunde:** Værebro Bibliotek

**Materiale:** Krydsfiner, magnetstrimmel

**Produktionsmetode:** UV-Print direkte på materialet og lasercut

**Pris** (2025)**:** 20,-/stk

**Formål/idé:**At skabe tydelig vejvisning til bibliotekets fagbøger gennem fleksible magnetiske skilte, der gør det nemt for lånere at finde bøger inden for specifikke kategorier og samtidig giver personalet mulighed for enkel omrokering ved behov.

###

                                    Kotemodel

**Årstal:** 2022

**Kunde:** Ejendomscenteret, Gladsaxe Kommune

**Materiale:** Krydsfiner

**Produktionsmetode:** laserskåret og derefter lagt sammen lag-for-lag

**Pris:**

**Formål/idé:** Kotemodellen er skabt i forbindelse med udviklingen af Ringbo-grunden i Bagsværd. Kotemodellen er et landskabsdesign, som viser, områdets fald og stigninger – også kaldet topografi.
