![]()
Lasergravering åbner en verden af muligheder for at skabe skræddersyede og præcise løsninger, der kan gøre en forskel i lærings, - undervisnings- og arbejdsmiljøer.
Uanset om du har brug for vejledende skiltning, der hjælper brugere med at finde rundt, eller unikke navneskilte, opsatser eller awards, der ikke blot er funktionelle, men også er æstetisk tiltalende og personlige, kan laserskårede produkter forvandle dine idéer til virkelighed med præcision og finesse.
Vi laserskærer og -graverer i akryl, træ og pap - alt sammen ud fra dit eget design.
Forskellen på laserskæring og gravering
Lasergravering og laserskæring er beslægtede, men ikke det samme. Begge dele bruger en laser til at bearbejde materialer, men de har forskellige formål og resultater:
Laserskæring er fokuseret på at skære materialer igennem, mens lasergravering handler om at skabe overfladiske markeringer, uden at skære igennem materialet.
Pris- og produktionsomkostninger
Når du bestiller laserskæring og -gravering hos os, betaler du kun kostprisen for produktionen af dine materialer.