---
title: "Folie"
description: "Bestil folie til montering på overflader"
date: "2025-09-12"
created: "2025-03-28"
---

[Hjem](https://gpv.gladsaxe.dk/)

                    [Bestil og lån](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan)

                    [Materialeproduktion](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion)

                    [Grafiske materialer](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/grafiske-materialer)

                [Folie](https://gpv.gladsaxe.dk/bestil-og-laan/materialeproduktion/grafiske-materialer/folie)

# Folie

Folieproduktion til montering på overflader

Vi producerer folie til informationsformidling, udsmykning og skiltning - fx. dørskilte, kampagner, åbningstider, citater og klistermærker.

Folien kan monteres på mange typer overflader som gulve, glas, vægge, møbler og andre materialer.

**Bemærk:** Vi laver ikke layout, men vi rådgiver dig gerne om design, filtyper, og hvordan du bedst forbereder dit materiale til tryk.

## Anvendelsesmuligheder

###

                                    Gulvfolie

Slidstærk folie, der kan monteres på glatte gulve som fx linoleum, vinyl eller trægulv.

#### **Brug gulvfolie til:**

**Vejvisning:** Pile, symboler eller ruter gennem bygninger

**Dekoration:** Farver, mønstre og grafik, der skaber liv i rummet

**Kampagner og events:** Midlertidige budskaber, som nemt kan fjernes

**Nudging:** Fodspor, der viser vejen til håndvask, skraldespand eller en bestemt zone

**Læringsmiljøer:** Tal, bogstaver, former eller baner til leg og bevægelse

**Zoner:** Afmærk områder med en funktion, fx stillezone, læsehjørne eller aktivitet

###

                                    Vinduesfolie

Vinduesfolie er ideelt til at synliggøre åbningstider, logoer, billeder eller anden visuel identitet på glasflader.

Folien kan tilpasses, så den kun er synlig fra én side - eller ses både udefra og indefra, afhængig af materialevalg og placering.
Det kan være en fordel, hvis man eksempelvis:

- Ønsker synlighed fra gaden, men ro i rummet
- Vil skabe et aktivt lærings- eller arbejdsområde med inspiration på begge sider af glasvæggen.

#### **Brug vinduesfolie til:**

**Identitet og åbningstider:** Vis jeres navn, logo, åbningstider eller kontaktoplysninger direkte på vinduet

**Zoner og rumdeling:** Markér læsehjørner, kreative værksteder eller stilleområder på glas

**Afskærmning og trivsel:** Brug mønstre eller grafik til at afskærme glaspartier og understøtte arbejdsmiljøet

###

                                    Skilte og bannere

Folie er en enkel og fleksibel løsning til både indendørs og udendørs skiltning.

Vi producerer alt fra navneskilte og informationsskilte til velkomstbannere, temaskilte og vejvisning - alt sammen tilpasset jeres behov.

#### **Brug** udendørsskiltning **til:**

**Velkomst:** Byd besøgende velkommen ved indgange, arrangementer eller foreningsaktiviteter

**Midlertidige budskaber:** Skilte til aktiviteter, events, kampagner eller udstillinger

**Orientering:** Markér områder i det fri – fx “Indgang”, “Mødested” eller “Toilet”

#### **Brug** indendørsskiltning **til:**

**Navngivning:** Sæt skilte op ved kontorer, værksteder eller fællesrum

**Temaskilte:** Vis emner eller aktiviteter i fx udstillinger, kampagner eller læringsmiljøer

Vejvisning: Brug pile, farver eller ikoner til at guide brugerne gennem bygningen

###

                                    Vægdekoration

Folie er en nem måde at skabe liv, læring og identitet i et rum.

Du kan dekorere vægge med citater, grafik, mønstre, billeder eller illustrationer, der passer til rummets funktion og målgruppe.

#### **Brug vægdekorationer til:**

**Læringszoner:** Vis alfabet, tal, former eller billeder, der inviterer til leg og læring

**Arbejdsrum:** Vis værdier, visioner eller inspirerende budskaber, der skaber identitet og fokus

**Foreningslokaler:** Brug logo, billeder eller slogans til at styrke fællesskab og tilhørsforhold

###

                                    Møbelindpakning

Folie kan give nyt liv til fx slidte skabe, borde, diske eller reoler – uden at møblerne skal udskiftes.
 Du kan vælge mellem trælook, farver, billeder, grafik eller mønstre – alt efter hvad der passer til jeres stil og formål.

#### **Brug møbelindpakning til:**

**Opfriskning og genbrug:** Forlæng levetiden på møbler ved at give dem nyt udseende med folie – fx i trælook, farver eller grafik. Det er en flot og økonomisk løsning, der gør gamle møbler tidssvarende og indbydende

**Zonemarkering:** Brug farver eller grafik på skabe, reoler eller skranker for at tydeliggøre funktioner og områder – fx garderobe, værksted eller læsezone

**Farvekoder til aldersgrupper:** I dagtilbud kan skabslåger indpakkes i forskellige farver, så børn let genkender deres egen garderobegruppe.

**Tematisering:** Naturbørnehaver, biblioteker og kulturhuse kan bruge folie med motiver som træer, bøger, ikoner eller mønstre - fx på reoler, skranker eller diske - for at understøtte et bestemt tema

﻿﻿**Ensartet udtryk:** Giv gamle skriveborde eller skabe et nyt ensartet look med folie, så indretningen hænger sammen - uden dyre investeringer.

###

                                    Klistermærker

Klistermærker er en enkel og kreativ måde at **** kommunikere, dekorere eller mærke ejendele.

Vi producerer klistermærker i mange størrelser og former – med tekst, logo eller grafik.

#### **Brug klistermærker til:**

**Branding og budskaber:** Vis små statements, opfordringer eller visuel identitet

**Mærkning:** Sæt navn på mapper, udstyr, hylder eller materialer

**Formidling og leg:** Brug klistermærker i kampagner, undervisning, som belønning eller til gaver

## Print- og trykvejledning

Fra forberedelse til afhentning: Her får du et samlet overblik over hele bestillingsforløbet. Følg trinene, så du sikrer, at dine filer lever op til kravene, og at materialerne bliver produceret og leveret, som du ønsker det.

                            [Print- og trykvejledning](https://gpv.gladsaxe.dk/MOLIRIPAGE/4bcca61c-9ba4-4552-a085-8acdc0d52b34)
